Politik og al dens ukorrekthed.

Jeg er på ingen måde politisk aktiv. Jeg stemmer, jeg læser aviser (gratisaviser gælder også) jeg FØLGER med, bevares - men der er nogle ting jeg har svært ved, ved dansk politik og det er her jeg hopper af.
Det handler oftest (meget) mere om de enkelte politikeres privatliv: Hvad har de i deres skraldespand? HVOR betaler hendes mand skat? Eller den seneste: Man må faktisk ikke være borgmester i København, når man bor HELT UDE på Frederiksberg.
Jeg ved godt det er medierne der puster til ilden, og de er nogle satans yngel nogengange, men vi hopper jo på den som aldrig før.

Har lige haft den seneste episode på arbejdet:

Den gamle dame (80+) efter endt betaling;

"Ja, jeg må jo hellere putte pungen LANGT ned i min taske, indtil de har fået lukket grænserne, høhø".

Mig: (Tænker åh nej, ikke en nazipolitisk kunde IGEN! Har stået i Lyngby, så ved hvad jeg taler om, dér har de bare mere pels og flere diamanter at beskytte.)

"Ja, vi oplever jo desværre en del tyverier, her i butikken sommetider."

80+: Ja, det bliver jo dejligt, når de får lukket af for al den kriminalitet, det skulle de have gjort noget før!"

Mig: (Ved ikke helt om jeg orker en omgang nazipolitik op til min frokost)

"Ved nu ikke om det løser kriminaliteten, men...." Bliver afbrudt:

80+: "Ved du hvad? Da jeg var ung, var sigøjnere og andet skidtfolk kloge nok til at holde sig til dér hvor de kom fra. Nu er vi nødt til at lukke vores grænser, for at gå i fred på gaden og holde på vores egendele! Og folk bliver RØØØVET i deres egne hjem!"

Mig: (???)

80+: Nå, men vi skal jo heller ikke stå her og diskutere! Kan du have en rigtig god dag!!"

Mig: "Tak, i lige måde!" (Hold på tasken på vej ud, der står sikkert en hel sigøjnerfamilie, der bare venter på at røve din taske - det er jo så dejligt at få ret, ikke?)

Det kan godt være, jeg ikke er aktiv, men jeg ved i hvert fald hvilken side jeg hælder til.
I det mindste bare for ikke at ende som 80+; lidt bitter, lidt generaliserende og lidt nederen.

Arrig.

Når sandheden skal frem........ så tror jeg næppe, at jeg nogensinde kommer til at elske den branche jeg befinder mig i rent fagligt. Når klokken er 10 siger jeg pænt hej, men tænker i virkeligheden "Hvad fuck laver du her, når du kan sidde og drikke latte på en café, sove længe eller andet hyggeligt." Når klokken slår 14 siger jeg stadig, men mindre overbevisende, pænt hej, men tænker bare "Sig mig lige en gang, HVORDAN kan du tro, at jeg gider samle dit lort op fra gulvet og stadig yde dig en god service, når du lige har messed hele min forretning up så den ligner crap.... Og klokken 17 faker jeg et smil - hvis du er heldig, og tænker "Spring ud foran en bil... eat shit eller bare den nemme: SKRIIIIID.

Godt man snart er færdig på arbejde. Tager hatten af, for sælgere der elsker deres job (findes de?)

Kærlige hilsener fra verdens dårligste sælger.

Ps. Når jeg selv shopper, bliver jeg sgu sur, hvis jeg får dårlig service, haha!! Miljøskadet - ja tak!

Mit hoved er ... på størrelse med ... stort?

Har været syg i flere dage nu, og i dag har jeg været på arbejde for første gang.
Mit hoved føles seriøst som sad der en fuldvoksen mand på det... Det er altid hårdt at komme på arbejde igen, men jeg har seriøst ligget i sengen 5 dage non stop. Følte mig som en hund, der ventede på nogen at lege med, hver gang min kæreste kom hjem. Der lå jeg, i sengen med logrende hale!
Kommer virkelig til at savne København... Har lige set en fyr i høje sko og jeans. Klart bøsse, men når man bor på Christianshavn er det uundgåeligt at møde mangfoldigheden i byen. Det elsker jeg ved området. Har boet på Amager, Østerbro, Nørrebro og Christianshavn. Sidst nævnte er klart bedst. Kan godt overse, de ulykkelige tilfælde, der i klaser hænger ud på torvet, det er ikke værre end andre steder. Sjovt nok, er det her jeg har følt størst tryghed af alle steder jeg har boet. Det var klart mere scary at bo i Silkeborg, der var utroligt øde til tider. Og så VED jeg bare der bor ret mange psychos..
Jeg skal tilbage til Jylland til september. Min kæreste er kommet ind på Journalisthøjskolen, og det er pissefedt for ham. Og jeg tager med! Glæder mig til at se, hvad jeg skal lave, hvor vi skal bo og hvor glad han bliver, for at komme til at lave dét han brænder allermest for.

NÅ. Men så har jeg en blog... så...

Det er gået op for mig, at jeg ikke kan huske hvad der er sket de sidste 3-4 år med undtagelser, bevares. Sidst jeg nåede en milepæl, der vækker minder, handler mere om at få nyt arbejde, ny kæreste eller nye sko... Jeg har brug for bevismateriale, billeder, tekster, tanker.

Jeg plejer som regel at få lavet nye tatoveringer, når der sker et eller andet stort, godt, tris, sørgeligt... Af frygt for, at tilegne mig en eller flere urimelige tatoveringer tænker jeg, at dette er en bedre mulighed for, at få dokumenteret alt muligt fra hverdagen.

Følte mig ellers som en ener, uden en blog.

Og hvad der kommer til at ske med den fremadrettet, ved jeg ikke. Måske det ville passe mig bedre med en blog om mode, indretning eller "se hvad jeg har på idag"  men det er vist et mættet marked. Så mest for min egen skyld, vil jeg blogge om mig, og måske der smutter mode ind. Måske ikke.