Feltrationer.

Jeg er ikke så ung længere - jeg kan se det på den måde jeg pakker. På den måde jeg tænker over, om jeg nu også har nok varmt tøj med. What the F??

Min veninde Nanna, sagde lige at hun havde feltrationer nok til os begge to - og feltrationer skal man ikke kimse af - du kan nemlig få de mest nice ting i en aluminiumspose og du tilsætter bare vand: Ét voila! Spaghetti Bolognese!! Ét voila: Chili con carne!! LOVE.

Det kan godt være, at jeg ikke er så ung længere, men jeg er stadig på røven og det bliver en fattigrøvs-festival - men jeg håber på godt vejr og gode koncerter. Og så længe jeg kan få kaffe og så længe Mor Toves Pandekagehus stadig er der, så er jeg altså ret godt kørende. Like til hjemmelavede æbleskiver i juni måned! Mega like til, at jeg desuden først skal på arbejde igen mandag. I gummistøvler og mudder på trøjen. Mega like til gensyn med Roskilde.

Om at tage på Roskilde.

Jeg har haft en laaaang pause fra Roskilde Festival. Mine veninder har nemlig haft skide travlt de sidste par år, med at føde børn. Men NU har de ikke længere små tykke babyer hængende i hverken patten eller i buksebenene. Eller jo, benene - men de har heldigvis også mænd til at passe dem. Det manglede da også bare. Så nu kridter jeg mine Hunter og tager på festival. Denne gang uden hash - men stadig med øl og blå Kings. Fååååååårk det bliver godt.

Regner med, ikke at kaste op i samtlige skraldespande eller gå kold i alle andres lejr end min egen. Er trods alt blevet både ældre og mere moden... jo jo.

I dag har jeg

set den sødeste is-sælger. Han var køn, ikke særlig høj og meget, meget sød.

American West.

For at understrege, hvad jeg mener med udligningen mellem grimt og smukt - billedserien American West.

Richard Avedon.

En sen eftermiddag i Berlin, gik vi på The Kennedy Museum. Havde faktisk ikke de højeste forventninger til selve udstillingen - og eftersom vi havde været på det Jødiske Museum umiddelbart inden, var jeg ret mentalt udmattet. Men udstillingen var så simpel og flot - med rigtig mange og sindssygt flotte fotografier og så indeholdt den faktisk også en del af JFK's egendele. Bl.a. hans briller, taske (endda fra Hermés) og lidt andre ting.
Gennem flere årrækker, var der udvalgte fotografer, der fik lov at følge Kennedyparret og bl.a. Life Magazine var et af de magasiner, der ofte havde spreads, interviews eller forsider med familien på.
Min lykke var gjort, da også flere af Richard Avedons fotografier hang i udstillingen. Jeg synes manden var genial. Hans fotografier er geniale og jeg synes han fik det smukkeste og det grimmeste frem i folk, på en måde, så man ikke kunne kende forskellen.

De klammeste to.

Altså. Gjorde lige kæresten opmærksom på, at vi kun havde 2 stk. tilbage af de 12 is vi købte i forgårs.
Jeg var hurtig til at tænke, at det da måtte være ham der var klam. Nope, vi er lige skyldige i, at være rigtig klamme.

Man skulle tro, at vi aldrig har fået slik i vores barndom. Vores kurv i netto, indeholder mere slik og sodavand end en over-eater på nippet til indlæggelse.

Han er Hr. P-tærte og jeg må så være Fru. alt.der.knaser.eller.alt.der.smager.godt.

Kan jeg gøre det endnu mere indlysende, hvis jeg fortæller, at min håndbagage på vej hjem fra Berlin var 5 poser Bamsechips???

Hjemve.

Det kan godt være, at det ikke var på eget initiativ, at vi nu skal bo i Aarhus.
Eftersom det ikke for mig, kunne gå hurtigt nok med at flytte fra Jylland, så længes jeg hjem BIG time.

Og det ikke så meget placeringen eller byen der trækker - det er de mennesker jeg savner, mangler og behøver.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at de 2 år jeg har boet i København har været hårde. Faktisk vil jeg sige, at på det karrierre mæssige plan har jeg klaret den godt. Jeg gik fra at være ny-udlært til at få en managerstilling på mindre end en måned. Men når alt kommer til alt, har jeg nu indset, at jeg aldrig helt er stået på karierre-ræset. I privaten har der sgu lidt været noget rod.
Rod i økonomien, rod i kærligheden.Gammelt, nyt - op og ned og så tilbage igen.

Da jeg stod og så på flyttebilen køre mod Sjælland, kunne det ikke gå hurtigt nok med at sige farvel til veninder som pludselig var medlemmer af småbørns familier. Det kunne ikke gå hurtigt nok med at vinke farvel til en omgangskreds, der havde været den samme de sidste 10 år.

Men guess what.

Jeg savner dem allesammen så fucking meget. Og når jeg ser tilbage på de nedture jeg har haft de sidste 2 år er der et klart mønster. Jeg søger ALTID tilbage til dem, jeg "forlod" i første omgang.
Synes ikke, at jeg har lavet andet de sidste par år, end at tage hul på nye kapitler. Nu vil jeg bruge de næste 2 år på, at finde ud af, hvad det er jeg har lyst til at lave.

Jeg har haft følerne ude de sidste par måneder, og bl.a er der et par ting jeg gerne vil undersøge nærmere. Begge ting er en anelse nørdede. Den ene ting, har jeg stiftet bekendtskab med før.
Madlavning. Jeg synes det er sååå nice at lave mad. Og jeg har før overvejet om jeg skulle blive kok.
Den anden ting er nyere.
Fotografi. Jeg ELSKER at se på dem, jeg elsker at bedømme dem og jeg elsker den historie de kan fortælle. Det der dog skræmmer mig, er alt det elektroniske omkring det. Jeg er IKKE god til det. Men det kan jeg vel lære?

Hmm. Det er det jeg tænker lidt på for tiden - udover dén belastende hjemve - der dog bekræfter mig i, at jeg ikke er helt gal på den, ved at flytte til Jylland de næste 2 år.

Kære ... & ... Juice.

SÅ skete der lige dét, at kæresten blev fyret fra sit job. Hold nu kæft. Troede aldrig dagen ville komme, hvor jeg er nødt til at udvise diciplin samt solidaritet. Nu lyder det meget åndssvagt, men det betyder slut med god kaffe, og jeg er endnu ikke sikker på, hvordan det kommer til at gå.

Jeg har aldrig, i mit liv nogensinde oplevet mage til uprofessionelle samt inkompetente chefer, forretningsdrivelse samt personalepleje. Jeg har altid ment, at det er svært at tage chefer seriøst, især når deres foretrukne uniform er hvid wife-beater, bad tan samt en tro på, at være Guds gave til kvindekønnet. Jeg har altid taget hatten af for konceptet, men med forbehold.

Kan bare ikke komme mig over, at 3 års tro tjeneste (inkl. mere end hvad man normalt finder sig i) kan udmunde i en øjeblikkelig fyring og intet andet.

Jeg, som troede at jeg havde arbejdet shitty steder har intet på dét hér.

Jeg sender jer al min dårlige karma og håber at jeres rejsninger, investeringer samt scoretricks må fejle til evig tid. (Eller bare det næste lange stykke tid)

Liiidt mere Berlin.

Det har været verdens hyggeligste ferie. Jeg både overlevede flyveturene samt at spise tyske bønnespirer.
Vi har bare fedet den, drukket overdrevent meget kaffe, spillet dart og drukket fadøl til langt ud på natten flere aftener i træk.
Jeg ELSKER, at vi kan hænge ud på den måde. Det eneste minus er det dårlige taber-gen de fleste mænd har.. Det er så dominerende og så vanskeligt at håndtere. Problemet er jo, at jeg jo også godt kan lide at vinde. Bare lidt. Bare nogengange. Og nu spillede vi jo dart - som ikke ligefrem er kendt som en pige diciplin - men jeg finder det nu morsomt, men modsatte køn synes sgu det var ubærligt, hvis jeg vandt et spil eller to... Det er også derfor vi ofte spiller "sten, saks, papir"- ofte uden at spille om noget, men mere for, at han lige kan få dagens dosis vinder. Og det er fandme svært at tabe dét spil med vilje!

Vi gik rigtig meget, da seværdigheder og hyggelige områder ligger tæt opad hinanden i Berlin. Vi havde ikke på forhånd lavet nogen planer så vi tog den bare fra dag til dag. Det var lidt som at have fri herhjemme, med kaffe, gå-ture, biograf og middage. Bare under andre omstændigheder.
Hotellet var også ok, man ved man bor i et lille Christianshavner lejlighed, med håndholdt bruser, når man føler en snert af luksus over at have en brusekabine og et brusebad i 6 dage!

Håber ikke, det er sidste gang jeg kommer til Berlin. Selvom jeg gerne vil prøve noget andet snart!

Berlin

Pictures.

Mellem oprydningen og rengøringen idag, har jeg omsider fået styr på mine familiebilleder.
Jeg har længe haft det liggende som et hængeparti, der lidt måtte vente, til der var mere end 24 timer i et døgn. Eller til nogen forærede mig en fridag, jeg ikke havde lyst til at sove mig igennem.

NU er jeg en smuk bog rigere. Med kærestens vintage Remington Junior og hjælp fra Tiger, har jeg nu et smukt album der indeholder fotografier fra tiden 1912-2011. Og den er langt fra færdig.

Da min kærestes far for et par weekender siden, gav mig en masse billeder og jeg også havde mine egne, begyndte det at klø i min iver, for at få gjort noget ved det.

Synes der er noget om det, når mennesker udpeger fotografier som værende dén ting, de allerhelst vil redde ud i tilfælde af brand. Det ville jeg, i hvert fald. Fotos, min Kay Bojesen abe samt min Panthella lampe. OG måske min kæreste.

Rod.

Det kan være, at det er på sin plads med en lille introduktion.

Hej, jeg hedder Babycakes og jeg er et kæmpe rodehoved.

Har været igang med endnu en uoverskuelig oprydning og rengøring i min lejlighed. Hver gang det sker, undres jeg over, hvor meget det kan lade sig gøre at rode. Jeg bor i en et-værelses lejlighed og det har nu taget mig omtrent 3 1/2 time at få stedet til at se nogenlunde ud.

HVORDAN gør andre mennesker? HVORFOR er der altid beskidt og rodet hjemme hos mig?

Det skal lige tilføjes, at jeg i skrivende stund deler min ydmyge bolig med min kæreste, og det i særdeleshed ikke hjælper på situationen - MEN hvor mange uoverskuelige oprydninger skal der til, før jeg lærer det?

Min mor sætter stadig spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg aldrig bliver bedre og jeg må indrømme, at jeg nær er ved at smide håndklædet i ringen og indrømme, at situationen aldrig bliver bedre med mig.
Hvor stor er chancen for, at blive ordensmenneske, når man har rodet og svinet i 26 år?

Panik. Angst. Oh, the horror.

Nu hvor jeg så lystigt har proklameret, hvor meget jeg glæder mig til at komme på ferie, kan jeg lige tilføje hvor lidt jeg glæder mig til transportformen derned.

Jeg har før, meget velvilligt siddet i et tog 8 timer hver vej, men denne gang er det angstens, dødens og satans midlet der skal bringe os på ferie. Ja, vi skal flyve.

Jeg er lidt en tøs, når det kommer til højder, indelukkede rum, der bevæger sig - som f.eks elevatorer. Bliver stadig mere og mere bange for at køre i dem, og at arbejde på Kgs. Nytorv har ikke gjort panikken omkring det mindre. Det er nu en anden historie, for det handler om mennesker, jeg helst ikke vil sidde fast i en elevator med.

Flyvemaskiner indebærer samme rædsler.

MEN, nu gør jeg det, og prøver at trøste mig med, at trods tirsdag måske er den skæbnesvangre dag, hvor jeg sidst sætter mine ben på jorden, er det i det mindste sammen med en lækker fyr. Min fyr.

Rejsen går til.....

Rejse er måske så meget sagt, men turen går om lidt til Berlin - min elskede alt-muligt-by.
Dén by er simpelthen så lækker, at jeg nu for 5. gang prioritere den, fremfor kæreste-ferie i Paris, London and so on.

Måske det efterhånden er minderne der trækker, fremfor byen i sig selv - men da jeg fandt ud af, at min kæreste aldrig havde været der, var det klart en god mulighed for at vende tilbage.

Hold nu kæft, hvor har jeg været meget fuld i Berlin. Så fuld, at jeg har skidt mynteblade, efter for mange, og alt for gode mojiitos, så fuld at jeg har sat tidligere forhold på spil og så fuld at jeg har ageret jordemoder på et diskotek, hvor alt var holdt i hvidt (det gav meget mening dén aften).

Berlin er også stedet, hvor jeg:

- Købte min første ting fra Chanel - meget vigtig milepæl i en piges liv.
- Fandt ud af, at hostels også har politik omkring for meget larm.
- Bemærkede, at kinesere er herre skidte roommates på hostels.
- Var til tysk jetset-fest og så én der lignede Karl Lagerfeldt utrolig meget.
- Bemærkede, at ikke alle fra Bulgarien er grimme.
- Fandt ud af, hvor fuld min veninde Mette virkelig kan blive.
- Fandt ud af, hvor fuld jeg selv egentlig kan blive.

Og meget, meget andet.

Nu glæder jeg mig til at tage min loooove med dertil, og jeg håber vi får en fantastisk tur og en god ferie - det trænger vi begge til, efterhånden.

Looooove. Mmmmm.

Det er ham her der er skyld i min pludselige departure fra København.
Vi hygger, vi har det godt - og vi passer umådeligt godt sammen. Det sætter man ikke på spil. Jeg gør ikke, i hvert fald. Såååeh derfor kan man, fra september, finde mig (og ham) i Aarhus... Haha - den havde jeg ikke regnet med.

Elsker jo København, og planen er helt sikkert også at vende tilbage, når muligheden byder sig.

Indtil da, vil jeg ryste barnligt på hovedet, mens jeg holder begge hænder for ørerne, når folk spørger mig, hvad jeg så skal lave i Aarhus.... Jeg hører det simpelthen ikke. Èn dag ad gangen.

Hvad gør man ikke for dén kærlighed?