Sidevisninger i alt

lørdag den 13. august 2011

Flytterod

Har flyttet bloggen til wordpress.

Ses på 31may1985.wordpress.com!

fredag den 5. august 2011

Elvis.

Jeg ved ikke hvorfor jeg godt kan lide ham. Eller, det ved jeg egentlig godt - men som alt andet man elsker, kan det være svært at sætte fingeren præcist på, hvad der gør det.
Jeg elsker, at Elvis havde en slagkraft, der var svær at beskrive - men som var klar for enhver der må have levet i midten af 1950'erne.
Hvad fik kvinderne til at hvine og mændene til at ville være ham? Hvad fik forældrene til at afsky ham, og religiøse til at bede for ham og se ham som en fare for ungdommen?

Personligt lægger jeg høj vægt på musikalitet. Det er også derfor min musiksmag spænder så vidt som den gør. Elvis fik musikaliteten ind med modermælken og jeg mener helt oprigtigt, at jeg næppe har hørt en vokal der rører mig så dybt som hans gør, når det er de helt rigtige numre. I hvert fald når jeg skal nævne en mand. Jeg ved godt, at der findes og har fandtes masser af mænd, hvis vokaler spænder væsentligt bredere end hans, hvis teknik var bedre, men hans klang og hans måde at fremføre et nummer på, er efter min mening meget unik.
Mit ultimative yndlingsnummer er "You'll never walk alone".
De færreste ved det, men Elvis gjorde sig bedst med gospelmusik - men som værende ikke særligt troende har jeg en anelse svært ved at værdsætte gospelmusik - men jeg kan i sandhed værdsætte en genre, som har født flere af mine yndlingskunstnere.
Nu nærmer jeg mig den 16/8 - aka. dagen hvor Elvis døde dengang i 1977. Ved ikke hvorfor jeg altid tænker på den dato, for jeg er ikke gammel nok til at have oplevet ham i live - men hvert år omkring denne tid tænker jeg altid på, hvor gammel han ville have været nu, og hvad han mon havde lavet, hvis ikke han var død.

onsdag den 3. august 2011

Nyt alting.

Nyt alting kan let fortolkes som værende en ny begyndelse.
Det er også sandt, at jeg snart får ny bopæl, nyt arbejde, ny stilling samt ny indkomst.
MEN hagen ved det er, at det hele lidt er en midlertidig omrokering på ALT.
For når man flytter af årsager, der er lidt uortodokse, så er det mærkeligt at skulle bygge rammer op, der er en anelse kortvarige.
I løbet af de seneste 3 uger har vi fået alt på plads, vi har fået en lejlighed, flytningen er bestilt og nu har jeg også fået mig et nice job.

Fåååååååårk. For hvad nu, hvis vi bliver så glade for vores lejlighed? - der i øvrigt er i to plan, med altan og pisse meget skabsplads i køkkenet! Hvad nu, hvis jeg bliver så glad for mit job at jeg ikke har lyst til at stoppe?

Det er farligt, midlertidigt at flytte tilværelsen - for hvad nu, hvis vi aldrig kommer tilbage igen?
(Det gør vi!!!!) - Ikke?

torsdag den 21. juli 2011

Mit navn er røv.

HVEM kalder sit barn for Butt?

Nogen, åbenbart. I dag har jeg i hvert fald lavet en reservation til en dame der hed Butt.

Det kan man fandme ikke være bekendt.

Kunne godt forstå, at hun bare stavede det for mig, fremfor at sige det. Er overrasket over min evne til at holde masken. Pokerfjæs.

søndag den 17. juli 2011

BFF seneste.

Førnævnte veninde kontaktede mig tidligere med sms'en:

"Hvorfor skal mænd være så pisse åndssvage nogengange? Aaargh, han er fandme et stort pattebarn nogengange!"

Et hurtigt opkald til BFF - og jeg blev sat ind i sagerne. Åbenbart havde der været kurrer på tråden, da Stakkels Mand ville lave en aftale i løbet af dagen indeholdende ægteskabeligt samvær.
DET faldt ikke i god jord hos BFF, der fandt det irriterende, at sådan noget skulle aftales, fremfor at være noget der skete rent impulsivt.

Resultatet var så, at BFF sad nede i stuen og hørte høj musik, mens Stakkels Mand var gået amok med hammer og sejl ovenpå.
Ofte har jeg været en dygtig mægler for begge parter gennem deres tid som ægtepar.

Mit foreslag, var som sådan ikke så drastisk... but works every time: (medmindre der er Tour de France)

Svar tilbage 40 minutter senere:

"Det virkede!! Det blev både til sex på spisebordet og i sofaen. Nu er vi glade igen!"

Mit forslag: "Smid tøjet og gå ovenpå. Er sikker på i nok skal blive gode venner igen!"

Nye tiltag!

Oh yeah. Som tiden nærmer sig, hvor vi flytter, er der så småt sket nye tiltag i hjemmet. Tiden går selvfølgelig med arbejde, Tour de France (han ser det - jeg sover til det) og nu også med... ta da da da: DART!!
Yeees! Vi har fået dart. Endnu et spil, der kan få forholdet til at nå helt nye højder. Jeg nævner bl.a. at vi nu kan rose hinanden for at spille godt, jeg er ligefrem blevet smittet med dårlig-taber-genet - men det gør ingenting, for vi spiller bare igen og igen. Så er det slet ikke så slemt at tabe. Og nu hvor vi ikke er de store kortspillere, er strip-dart gået hen og blevet en succes. Der taber man ikke rigtigt alligevel. Der er i hvert fald masser af trøstepræmier at hente efter endt spil. Dejligt at vide, jeg nu har noget at tage mig til i Aarhus - hvis jeg forbliver arbejdsløs. Nok ikke strip-dart, mens jeg er alene hjemme, men et simpelt spil 301 mod mig selv, igen og igen!

mandag den 11. juli 2011

Om at være vred.

Jeg er ikke et specielt vredt menneske. Men i dag blev jeg spurgt hvilken koncert jeg synes bedst om på Roskilde. Jeg nævnte i flæng - og nu er jeg så kommet på, at det absolut mest fedeste musikalske øjeblik var da jeg stod i en toiletkø så lang, at jeg blev vred. Alt gik op i en højere enhed da lyden af Rammstein kom ud af de gigantiske højtalere på Orange Scene. FÅÅÅÅÅRK det lød så pisse godt. Rammstein er simpelthen det ondeste musik jeg kender. Forsangeren er så mean, at han får Charles Manson til at virke som en fin og empatisk fyr. Rammstein er med andre ord pænt evil.

Det må have været stage-crewet der trængte til en opfrisker. Og tak til dem, for det lød fandme godt. Blev helt vred indeni. På den gode måde. Kaster med metal-håndtegnet!!