Sidevisninger i alt

lørdag den 13. august 2011

Flytterod

Har flyttet bloggen til wordpress.

Ses på 31may1985.wordpress.com!

fredag den 5. august 2011

Elvis.

Jeg ved ikke hvorfor jeg godt kan lide ham. Eller, det ved jeg egentlig godt - men som alt andet man elsker, kan det være svært at sætte fingeren præcist på, hvad der gør det.
Jeg elsker, at Elvis havde en slagkraft, der var svær at beskrive - men som var klar for enhver der må have levet i midten af 1950'erne.
Hvad fik kvinderne til at hvine og mændene til at ville være ham? Hvad fik forældrene til at afsky ham, og religiøse til at bede for ham og se ham som en fare for ungdommen?

Personligt lægger jeg høj vægt på musikalitet. Det er også derfor min musiksmag spænder så vidt som den gør. Elvis fik musikaliteten ind med modermælken og jeg mener helt oprigtigt, at jeg næppe har hørt en vokal der rører mig så dybt som hans gør, når det er de helt rigtige numre. I hvert fald når jeg skal nævne en mand. Jeg ved godt, at der findes og har fandtes masser af mænd, hvis vokaler spænder væsentligt bredere end hans, hvis teknik var bedre, men hans klang og hans måde at fremføre et nummer på, er efter min mening meget unik.
Mit ultimative yndlingsnummer er "You'll never walk alone".
De færreste ved det, men Elvis gjorde sig bedst med gospelmusik - men som værende ikke særligt troende har jeg en anelse svært ved at værdsætte gospelmusik - men jeg kan i sandhed værdsætte en genre, som har født flere af mine yndlingskunstnere.
Nu nærmer jeg mig den 16/8 - aka. dagen hvor Elvis døde dengang i 1977. Ved ikke hvorfor jeg altid tænker på den dato, for jeg er ikke gammel nok til at have oplevet ham i live - men hvert år omkring denne tid tænker jeg altid på, hvor gammel han ville have været nu, og hvad han mon havde lavet, hvis ikke han var død.

onsdag den 3. august 2011

Nyt alting.

Nyt alting kan let fortolkes som værende en ny begyndelse.
Det er også sandt, at jeg snart får ny bopæl, nyt arbejde, ny stilling samt ny indkomst.
MEN hagen ved det er, at det hele lidt er en midlertidig omrokering på ALT.
For når man flytter af årsager, der er lidt uortodokse, så er det mærkeligt at skulle bygge rammer op, der er en anelse kortvarige.
I løbet af de seneste 3 uger har vi fået alt på plads, vi har fået en lejlighed, flytningen er bestilt og nu har jeg også fået mig et nice job.

Fåååååååårk. For hvad nu, hvis vi bliver så glade for vores lejlighed? - der i øvrigt er i to plan, med altan og pisse meget skabsplads i køkkenet! Hvad nu, hvis jeg bliver så glad for mit job at jeg ikke har lyst til at stoppe?

Det er farligt, midlertidigt at flytte tilværelsen - for hvad nu, hvis vi aldrig kommer tilbage igen?
(Det gør vi!!!!) - Ikke?

torsdag den 21. juli 2011

Mit navn er røv.

HVEM kalder sit barn for Butt?

Nogen, åbenbart. I dag har jeg i hvert fald lavet en reservation til en dame der hed Butt.

Det kan man fandme ikke være bekendt.

Kunne godt forstå, at hun bare stavede det for mig, fremfor at sige det. Er overrasket over min evne til at holde masken. Pokerfjæs.

søndag den 17. juli 2011

BFF seneste.

Førnævnte veninde kontaktede mig tidligere med sms'en:

"Hvorfor skal mænd være så pisse åndssvage nogengange? Aaargh, han er fandme et stort pattebarn nogengange!"

Et hurtigt opkald til BFF - og jeg blev sat ind i sagerne. Åbenbart havde der været kurrer på tråden, da Stakkels Mand ville lave en aftale i løbet af dagen indeholdende ægteskabeligt samvær.
DET faldt ikke i god jord hos BFF, der fandt det irriterende, at sådan noget skulle aftales, fremfor at være noget der skete rent impulsivt.

Resultatet var så, at BFF sad nede i stuen og hørte høj musik, mens Stakkels Mand var gået amok med hammer og sejl ovenpå.
Ofte har jeg været en dygtig mægler for begge parter gennem deres tid som ægtepar.

Mit foreslag, var som sådan ikke så drastisk... but works every time: (medmindre der er Tour de France)

Svar tilbage 40 minutter senere:

"Det virkede!! Det blev både til sex på spisebordet og i sofaen. Nu er vi glade igen!"

Mit forslag: "Smid tøjet og gå ovenpå. Er sikker på i nok skal blive gode venner igen!"

Nye tiltag!

Oh yeah. Som tiden nærmer sig, hvor vi flytter, er der så småt sket nye tiltag i hjemmet. Tiden går selvfølgelig med arbejde, Tour de France (han ser det - jeg sover til det) og nu også med... ta da da da: DART!!
Yeees! Vi har fået dart. Endnu et spil, der kan få forholdet til at nå helt nye højder. Jeg nævner bl.a. at vi nu kan rose hinanden for at spille godt, jeg er ligefrem blevet smittet med dårlig-taber-genet - men det gør ingenting, for vi spiller bare igen og igen. Så er det slet ikke så slemt at tabe. Og nu hvor vi ikke er de store kortspillere, er strip-dart gået hen og blevet en succes. Der taber man ikke rigtigt alligevel. Der er i hvert fald masser af trøstepræmier at hente efter endt spil. Dejligt at vide, jeg nu har noget at tage mig til i Aarhus - hvis jeg forbliver arbejdsløs. Nok ikke strip-dart, mens jeg er alene hjemme, men et simpelt spil 301 mod mig selv, igen og igen!

mandag den 11. juli 2011

Om at være vred.

Jeg er ikke et specielt vredt menneske. Men i dag blev jeg spurgt hvilken koncert jeg synes bedst om på Roskilde. Jeg nævnte i flæng - og nu er jeg så kommet på, at det absolut mest fedeste musikalske øjeblik var da jeg stod i en toiletkø så lang, at jeg blev vred. Alt gik op i en højere enhed da lyden af Rammstein kom ud af de gigantiske højtalere på Orange Scene. FÅÅÅÅÅRK det lød så pisse godt. Rammstein er simpelthen det ondeste musik jeg kender. Forsangeren er så mean, at han får Charles Manson til at virke som en fin og empatisk fyr. Rammstein er med andre ord pænt evil.

Det må have været stage-crewet der trængte til en opfrisker. Og tak til dem, for det lød fandme godt. Blev helt vred indeni. På den gode måde. Kaster med metal-håndtegnet!!

søndag den 10. juli 2011

Run Forrest, run!!

Lad mig komme væk fra fancy København.
En nærmere gennemgang af køleskabets indhold viser, at Urtekram og Hanegal har indtaget hytten, og forsøger at overtage pladsen og tilsyneladende også min tankegang. Jeg får pissegod samvittighed, når jeg bruger Urtekram's tomatketchup. Pissegod samvittighed, når spegedrengen er en finere FORNEMME slags fra hippiegården udenfor Silkeborg. Det samme er leverpostejen. Ja. Jeg er tilsyneladende blevet en værre urte....kusse? Lyder ret 70'er når man siger kusse, men fisse lyder så grimt. Kusse passer også bedre til økologi. Øko-kusser. Dem var der mange af på Roskilde. Følte mig nøgen i badet, altså dernede. Kunne fornemme på det hele, at i løbet af 5 års fravær fra Roskilde, har scenen down under ikke ændret sig meget. Hår er stadig på mode, især når man spiser økologisk. Efter badet så jeg nemlig de samme piger ved boden for Fairtrade og økologiske specialiteter. Har dog ikke tænkt mig at droppe Fairtrade eller økologiske varer. Men jeg NÆGTER at lade håret gro - ikke for spegepølse. Ikke for leverpostej.

fredag den 8. juli 2011

BFF.

Jeg var på festival med før-nævnte veninde (hende der har født børn på stribe) og jeg har erfaret, at hun stadig er mindst lige så upassende, som inden hun fik børn.. Mest af alt nyder jeg, når der tikker en upassende besked ind på min tlf. som denne:

"Kan lige pludselig huske, hvordan mine weekender så ud, inden jeg fik børn - har lige knaldet, mens jeg var klædt ud som nissepige."

Mig: "Fuck det lyder godt, tillykke med det. Er meget stolt!"

Eller disse:

"Skal jeg ringe og true ham med at sende store soldater efter ham?"

Mig: "Ellers tak. Men du må gerne sende nogen der kan giv mig et nakkeskud."

"Hov, kom lige til at lægge på. Skal lige amme, så ringer jeg igen!"

"Min mand skal have briller!"
Mig: "Din mand er gammel, hva?"

"Er helt skambanket i Fie - har du det også sådan nogengange?"
Mig: "Du har jo også født to børn - så ville jeg sgu også være slemt tilredt."

BFF <3

tirsdag den 28. juni 2011

Feltrationer.

Jeg er ikke så ung længere - jeg kan se det på den måde jeg pakker. På den måde jeg tænker over, om jeg nu også har nok varmt tøj med. What the F??

Min veninde Nanna, sagde lige at hun havde feltrationer nok til os begge to - og feltrationer skal man ikke kimse af - du kan nemlig få de mest nice ting i en aluminiumspose og du tilsætter bare vand: Ét voila! Spaghetti Bolognese!! Ét voila: Chili con carne!! LOVE.

Det kan godt være, at jeg ikke er så ung længere, men jeg er stadig på røven og det bliver en fattigrøvs-festival - men jeg håber på godt vejr og gode koncerter. Og så længe jeg kan få kaffe og så længe Mor Toves Pandekagehus stadig er der, så er jeg altså ret godt kørende. Like til hjemmelavede æbleskiver i juni måned! Mega like til, at jeg desuden først skal på arbejde igen mandag. I gummistøvler og mudder på trøjen. Mega like til gensyn med Roskilde.

fredag den 24. juni 2011

Om at tage på Roskilde.

Jeg har haft en laaaang pause fra Roskilde Festival. Mine veninder har nemlig haft skide travlt de sidste par år, med at føde børn. Men NU har de ikke længere små tykke babyer hængende i hverken patten eller i buksebenene. Eller jo, benene - men de har heldigvis også mænd til at passe dem. Det manglede da også bare. Så nu kridter jeg mine Hunter og tager på festival. Denne gang uden hash - men stadig med øl og blå Kings. Fååååååårk det bliver godt.

Regner med, ikke at kaste op i samtlige skraldespande eller gå kold i alle andres lejr end min egen. Er trods alt blevet både ældre og mere moden... jo jo.

tirsdag den 21. juni 2011

I dag har jeg

set den sødeste is-sælger. Han var køn, ikke særlig høj og meget, meget sød.

søndag den 19. juni 2011

American West.

For at understrege, hvad jeg mener med udligningen mellem grimt og smukt - billedserien American West.






Richard Avedon.

En sen eftermiddag i Berlin, gik vi på The Kennedy Museum. Havde faktisk ikke de højeste forventninger til selve udstillingen - og eftersom vi havde været på det Jødiske Museum umiddelbart inden, var jeg ret mentalt udmattet. Men udstillingen var så simpel og flot - med rigtig mange og sindssygt flotte fotografier og så indeholdt den faktisk også en del af JFK's egendele. Bl.a. hans briller, taske (endda fra Hermés) og lidt andre ting.
Gennem flere årrækker, var der udvalgte fotografer, der fik lov at følge Kennedyparret og bl.a. Life Magazine var et af de magasiner, der ofte havde spreads, interviews eller forsider med familien på.
Min lykke var gjort, da også flere af Richard Avedons fotografier hang i udstillingen. Jeg synes manden var genial. Hans fotografier er geniale og jeg synes han fik det smukkeste og det grimmeste frem i folk, på en måde, så man ikke kunne kende forskellen.






lørdag den 18. juni 2011

De klammeste to.

Altså. Gjorde lige kæresten opmærksom på, at vi kun havde 2 stk. tilbage af de 12 is vi købte i forgårs.
Jeg var hurtig til at tænke, at det da måtte være ham der var klam. Nope, vi er lige skyldige i, at være rigtig klamme.

Man skulle tro, at vi aldrig har fået slik i vores barndom. Vores kurv i netto, indeholder mere slik og sodavand end en over-eater på nippet til indlæggelse.

Han er Hr. P-tærte og jeg må så være Fru. alt.der.knaser.eller.alt.der.smager.godt.

Kan jeg gøre det endnu mere indlysende, hvis jeg fortæller, at min håndbagage på vej hjem fra Berlin var 5 poser Bamsechips???


Hjemve.

Det kan godt være, at det ikke var på eget initiativ, at vi nu skal bo i Aarhus.
Eftersom det ikke for mig, kunne gå hurtigt nok med at flytte fra Jylland, så længes jeg hjem BIG time.

Og det ikke så meget placeringen eller byen der trækker - det er de mennesker jeg savner, mangler og behøver.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at de 2 år jeg har boet i København har været hårde. Faktisk vil jeg sige, at på det karrierre mæssige plan har jeg klaret den godt. Jeg gik fra at være ny-udlært til at få en managerstilling på mindre end en måned. Men når alt kommer til alt, har jeg nu indset, at jeg aldrig helt er stået på karierre-ræset. I privaten har der sgu lidt været noget rod.
Rod i økonomien, rod i kærligheden.Gammelt, nyt - op og ned og så tilbage igen.

Da jeg stod og så på flyttebilen køre mod Sjælland, kunne det ikke gå hurtigt nok med at sige farvel til veninder som pludselig var medlemmer af småbørns familier. Det kunne ikke gå hurtigt nok med at vinke farvel til en omgangskreds, der havde været den samme de sidste 10 år.

Men guess what.

Jeg savner dem allesammen så fucking meget. Og når jeg ser tilbage på de nedture jeg har haft de sidste 2 år er der et klart mønster. Jeg søger ALTID tilbage til dem, jeg "forlod" i første omgang.
Synes ikke, at jeg har lavet andet de sidste par år, end at tage hul på nye kapitler. Nu vil jeg bruge de næste 2 år på, at finde ud af, hvad det er jeg har lyst til at lave.

Jeg har haft følerne ude de sidste par måneder, og bl.a er der et par ting jeg gerne vil undersøge nærmere. Begge ting er en anelse nørdede. Den ene ting, har jeg stiftet bekendtskab med før.
Madlavning. Jeg synes det er sååå nice at lave mad. Og jeg har før overvejet om jeg skulle blive kok.
Den anden ting er nyere.
Fotografi. Jeg ELSKER at se på dem, jeg elsker at bedømme dem og jeg elsker den historie de kan fortælle. Det der dog skræmmer mig, er alt det elektroniske omkring det. Jeg er IKKE god til det. Men det kan jeg vel lære?

Hmm. Det er det jeg tænker lidt på for tiden - udover dén belastende hjemve - der dog bekræfter mig i, at jeg ikke er helt gal på den, ved at flytte til Jylland de næste 2 år.

torsdag den 16. juni 2011

Kære ... & ... Juice.

SÅ skete der lige dét, at kæresten blev fyret fra sit job. Hold nu kæft. Troede aldrig dagen ville komme, hvor jeg er nødt til at udvise diciplin samt solidaritet. Nu lyder det meget åndssvagt, men det betyder slut med god kaffe, og jeg er endnu ikke sikker på, hvordan det kommer til at gå.

Jeg har aldrig, i mit liv nogensinde oplevet mage til uprofessionelle samt inkompetente chefer, forretningsdrivelse samt personalepleje. Jeg har altid ment, at det er svært at tage chefer seriøst, især når deres foretrukne uniform er hvid wife-beater, bad tan samt en tro på, at være Guds gave til kvindekønnet. Jeg har altid taget hatten af for konceptet, men med forbehold.

Kan bare ikke komme mig over, at 3 års tro tjeneste (inkl. mere end hvad man normalt finder sig i) kan udmunde i en øjeblikkelig fyring og intet andet.

Jeg, som troede at jeg havde arbejdet shitty steder har intet på dét hér.

Jeg sender jer al min dårlige karma og håber at jeres rejsninger, investeringer samt scoretricks må fejle til evig tid. (Eller bare det næste lange stykke tid)

Liiidt mere Berlin.

Det har været verdens hyggeligste ferie. Jeg både overlevede flyveturene samt at spise tyske bønnespirer.
Vi har bare fedet den, drukket overdrevent meget kaffe, spillet dart og drukket fadøl til langt ud på natten flere aftener i træk.
Jeg ELSKER, at vi kan hænge ud på den måde. Det eneste minus er det dårlige taber-gen de fleste mænd har.. Det er så dominerende og så vanskeligt at håndtere. Problemet er jo, at jeg jo også godt kan lide at vinde. Bare lidt. Bare nogengange. Og nu spillede vi jo dart - som ikke ligefrem er kendt som en pige diciplin - men jeg finder det nu morsomt, men modsatte køn synes sgu det var ubærligt, hvis jeg vandt et spil eller to... Det er også derfor vi ofte spiller "sten, saks, papir"- ofte uden at spille om noget, men mere for, at han lige kan få dagens dosis vinder. Og det er fandme svært at tabe dét spil med vilje!

Vi gik rigtig meget, da seværdigheder og hyggelige områder ligger tæt opad hinanden i Berlin. Vi havde ikke på forhånd lavet nogen planer så vi tog den bare fra dag til dag. Det var lidt som at have fri herhjemme, med kaffe, gå-ture, biograf og middage. Bare under andre omstændigheder.
Hotellet var også ok, man ved man bor i et lille Christianshavner lejlighed, med håndholdt bruser, når man føler en snert af luksus over at have en brusekabine og et brusebad i 6 dage!

Håber ikke, det er sidste gang jeg kommer til Berlin. Selvom jeg gerne vil prøve noget andet snart!

Berlin







onsdag den 15. juni 2011

Pictures.

Mellem oprydningen og rengøringen idag, har jeg omsider fået styr på mine familiebilleder.
Jeg har længe haft det liggende som et hængeparti, der lidt måtte vente, til der var mere end 24 timer i et døgn. Eller til nogen forærede mig en fridag, jeg ikke havde lyst til at sove mig igennem.

NU er jeg en smuk bog rigere. Med kærestens vintage Remington Junior og hjælp fra Tiger, har jeg nu et smukt album der indeholder fotografier fra tiden 1912-2011. Og den er langt fra færdig.

Da min kærestes far for et par weekender siden, gav mig en masse billeder og jeg også havde mine egne, begyndte det at klø i min iver, for at få gjort noget ved det.

Synes der er noget om det, når mennesker udpeger fotografier som værende dén ting, de allerhelst vil redde ud i tilfælde af brand. Det ville jeg, i hvert fald. Fotos, min Kay Bojesen abe samt min Panthella lampe. OG måske min kæreste.



Rod.

Det kan være, at det er på sin plads med en lille introduktion.

Hej, jeg hedder Babycakes og jeg er et kæmpe rodehoved.

Har været igang med endnu en uoverskuelig oprydning og rengøring i min lejlighed. Hver gang det sker, undres jeg over, hvor meget det kan lade sig gøre at rode. Jeg bor i en et-værelses lejlighed og det har nu taget mig omtrent 3 1/2 time at få stedet til at se nogenlunde ud.

HVORDAN gør andre mennesker? HVORFOR er der altid beskidt og rodet hjemme hos mig?

Det skal lige tilføjes, at jeg i skrivende stund deler min ydmyge bolig med min kæreste, og det i særdeleshed ikke hjælper på situationen - MEN hvor mange uoverskuelige oprydninger skal der til, før jeg lærer det?

Min mor sætter stadig spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg aldrig bliver bedre og jeg må indrømme, at jeg nær er ved at smide håndklædet i ringen og indrømme, at situationen aldrig bliver bedre med mig.
Hvor stor er chancen for, at blive ordensmenneske, når man har rodet og svinet i 26 år?

søndag den 5. juni 2011

Panik. Angst. Oh, the horror.

Nu hvor jeg så lystigt har proklameret, hvor meget jeg glæder mig til at komme på ferie, kan jeg lige tilføje hvor lidt jeg glæder mig til transportformen derned.

Jeg har før, meget velvilligt siddet i et tog 8 timer hver vej, men denne gang er det angstens, dødens og satans midlet der skal bringe os på ferie. Ja, vi skal flyve.

Jeg er lidt en tøs, når det kommer til højder, indelukkede rum, der bevæger sig - som f.eks elevatorer. Bliver stadig mere og mere bange for at køre i dem, og at arbejde på Kgs. Nytorv har ikke gjort panikken omkring det mindre. Det er nu en anden historie, for det handler om mennesker, jeg helst ikke vil sidde fast i en elevator med.

Flyvemaskiner indebærer samme rædsler.

MEN, nu gør jeg det, og prøver at trøste mig med, at trods tirsdag måske er den skæbnesvangre dag, hvor jeg sidst sætter mine ben på jorden, er det i det mindste sammen med en lækker fyr. Min fyr.

Rejsen går til.....

Rejse er måske så meget sagt, men turen går om lidt til Berlin - min elskede alt-muligt-by.
Dén by er simpelthen så lækker, at jeg nu for 5. gang prioritere den, fremfor kæreste-ferie i Paris, London and so on.

Måske det efterhånden er minderne der trækker, fremfor byen i sig selv - men da jeg fandt ud af, at min kæreste aldrig havde været der, var det klart en god mulighed for at vende tilbage.

Hold nu kæft, hvor har jeg været meget fuld i Berlin. Så fuld, at jeg har skidt mynteblade, efter for mange, og alt for gode mojiitos, så fuld at jeg har sat tidligere forhold på spil og så fuld at jeg har ageret jordemoder på et diskotek, hvor alt var holdt i hvidt (det gav meget mening dén aften).

Berlin er også stedet, hvor jeg:

- Købte min første ting fra Chanel - meget vigtig milepæl i en piges liv.
- Fandt ud af, at hostels også har politik omkring for meget larm.
- Bemærkede, at kinesere er herre skidte roommates på hostels.
- Var til tysk jetset-fest og så én der lignede Karl Lagerfeldt utrolig meget.
- Bemærkede, at ikke alle fra Bulgarien er grimme.
- Fandt ud af, hvor fuld min veninde Mette virkelig kan blive.
- Fandt ud af, hvor fuld jeg selv egentlig kan blive.

Og meget, meget andet.

Nu glæder jeg mig til at tage min loooove med dertil, og jeg håber vi får en fantastisk tur og en god ferie - det trænger vi begge til, efterhånden.

lørdag den 4. juni 2011

Looooove. Mmmmm.

Det er ham her der er skyld i min pludselige departure fra København.
Vi hygger, vi har det godt - og vi passer umådeligt godt sammen. Det sætter man ikke på spil. Jeg gør ikke, i hvert fald. Såååeh derfor kan man, fra september, finde mig (og ham) i Aarhus... Haha - den havde jeg ikke regnet med.

Elsker jo København, og planen er helt sikkert også at vende tilbage, når muligheden byder sig.

Indtil da, vil jeg ryste barnligt på hovedet, mens jeg holder begge hænder for ørerne, når folk spørger mig, hvad jeg så skal lave i Aarhus.... Jeg hører det simpelthen ikke. Èn dag ad gangen.

Hvad gør man ikke for dén kærlighed?

søndag den 29. maj 2011

Politik og al dens ukorrekthed.

Jeg er på ingen måde politisk aktiv. Jeg stemmer, jeg læser aviser (gratisaviser gælder også) jeg FØLGER med, bevares - men der er nogle ting jeg har svært ved, ved dansk politik og det er her jeg hopper af.
Det handler oftest (meget) mere om de enkelte politikeres privatliv: Hvad har de i deres skraldespand? HVOR betaler hendes mand skat? Eller den seneste: Man må faktisk ikke være borgmester i København, når man bor HELT UDE på Frederiksberg.
Jeg ved godt det er medierne der puster til ilden, og de er nogle satans yngel nogengange, men vi hopper jo på den som aldrig før.

Har lige haft den seneste episode på arbejdet:

Den gamle dame (80+) efter endt betaling;

"Ja, jeg må jo hellere putte pungen LANGT ned i min taske, indtil de har fået lukket grænserne, høhø".

Mig: (Tænker åh nej, ikke en nazipolitisk kunde IGEN! Har stået i Lyngby, så ved hvad jeg taler om, dér har de bare mere pels og flere diamanter at beskytte.)

"Ja, vi oplever jo desværre en del tyverier, her i butikken sommetider."

80+: Ja, det bliver jo dejligt, når de får lukket af for al den kriminalitet, det skulle de have gjort noget før!"

Mig: (Ved ikke helt om jeg orker en omgang nazipolitik op til min frokost)

"Ved nu ikke om det løser kriminaliteten, men...." Bliver afbrudt:

80+: "Ved du hvad? Da jeg var ung, var sigøjnere og andet skidtfolk kloge nok til at holde sig til dér hvor de kom fra. Nu er vi nødt til at lukke vores grænser, for at gå i fred på gaden og holde på vores egendele! Og folk bliver RØØØVET i deres egne hjem!"

Mig: (???)

80+: Nå, men vi skal jo heller ikke stå her og diskutere! Kan du have en rigtig god dag!!"

Mig: "Tak, i lige måde!" (Hold på tasken på vej ud, der står sikkert en hel sigøjnerfamilie, der bare venter på at røve din taske - det er jo så dejligt at få ret, ikke?)

Det kan godt være, jeg ikke er aktiv, men jeg ved i hvert fald hvilken side jeg hælder til.
I det mindste bare for ikke at ende som 80+; lidt bitter, lidt generaliserende og lidt nederen.

lørdag den 28. maj 2011

Arrig.

Når sandheden skal frem........ så tror jeg næppe, at jeg nogensinde kommer til at elske den branche jeg befinder mig i rent fagligt. Når klokken er 10 siger jeg pænt hej, men tænker i virkeligheden "Hvad fuck laver du her, når du kan sidde og drikke latte på en café, sove længe eller andet hyggeligt." Når klokken slår 14 siger jeg stadig, men mindre overbevisende, pænt hej, men tænker bare "Sig mig lige en gang, HVORDAN kan du tro, at jeg gider samle dit lort op fra gulvet og stadig yde dig en god service, når du lige har messed hele min forretning up så den ligner crap.... Og klokken 17 faker jeg et smil - hvis du er heldig, og tænker "Spring ud foran en bil... eat shit eller bare den nemme: SKRIIIIID.

Godt man snart er færdig på arbejde. Tager hatten af, for sælgere der elsker deres job (findes de?)

Kærlige hilsener fra verdens dårligste sælger.

Ps. Når jeg selv shopper, bliver jeg sgu sur, hvis jeg får dårlig service, haha!! Miljøskadet - ja tak!

fredag den 27. maj 2011

Mit hoved er ... på størrelse med ... stort?

Har været syg i flere dage nu, og i dag har jeg været på arbejde for første gang.
Mit hoved føles seriøst som sad der en fuldvoksen mand på det... Det er altid hårdt at komme på arbejde igen, men jeg har seriøst ligget i sengen 5 dage non stop. Følte mig som en hund, der ventede på nogen at lege med, hver gang min kæreste kom hjem. Der lå jeg, i sengen med logrende hale!
Kommer virkelig til at savne København... Har lige set en fyr i høje sko og jeans. Klart bøsse, men når man bor på Christianshavn er det uundgåeligt at møde mangfoldigheden i byen. Det elsker jeg ved området. Har boet på Amager, Østerbro, Nørrebro og Christianshavn. Sidst nævnte er klart bedst. Kan godt overse, de ulykkelige tilfælde, der i klaser hænger ud på torvet, det er ikke værre end andre steder. Sjovt nok, er det her jeg har følt størst tryghed af alle steder jeg har boet. Det var klart mere scary at bo i Silkeborg, der var utroligt øde til tider. Og så VED jeg bare der bor ret mange psychos..
Jeg skal tilbage til Jylland til september. Min kæreste er kommet ind på Journalisthøjskolen, og det er pissefedt for ham. Og jeg tager med! Glæder mig til at se, hvad jeg skal lave, hvor vi skal bo og hvor glad han bliver, for at komme til at lave dét han brænder allermest for.

torsdag den 26. maj 2011

NÅ. Men så har jeg en blog... så...

Det er gået op for mig, at jeg ikke kan huske hvad der er sket de sidste 3-4 år med undtagelser, bevares. Sidst jeg nåede en milepæl, der vækker minder, handler mere om at få nyt arbejde, ny kæreste eller nye sko... Jeg har brug for bevismateriale, billeder, tekster, tanker.

Jeg plejer som regel at få lavet nye tatoveringer, når der sker et eller andet stort, godt, tris, sørgeligt... Af frygt for, at tilegne mig en eller flere urimelige tatoveringer tænker jeg, at dette er en bedre mulighed for, at få dokumenteret alt muligt fra hverdagen.

Følte mig ellers som en ener, uden en blog.

Og hvad der kommer til at ske med den fremadrettet, ved jeg ikke. Måske det ville passe mig bedre med en blog om mode, indretning eller "se hvad jeg har på idag"  men det er vist et mættet marked. Så mest for min egen skyld, vil jeg blogge om mig, og måske der smutter mode ind. Måske ikke.